ER DU EN AF DEM…

mar 18, 2024

DER SYNES AT DU HAR HAFT EN GOD BARNDOM TIL TRODS FOR DE SYMPTOMER DU SLÅS MED?

Vidste du godt at mange mennesker synes de har haft en god barndom, men at forskningen viser at forældre generelt kun er i stand til at opfylde ca. 80 % af et barns behov og her taler vi om de gode sunde forældre der reparerer efter brud i kontakten og etablere en tryg tilknytning til barnet.

De fleste vokser altså op med forældre, der som oftest ubevidst, svigter på den ene eller anden måde, hvor især den følelsesmæssige omsorgssvigt er overset og den skade den kan forvolde et barn. Den er svær at se ”er usynlig” og tages derfor ikke altid alvorligt både i vores omgivelser og senere af os selv.

For at forstå følelsesmæssigt omsorgssvigt, er det vigtigt at forstå, at det er en basal human rettighed at lære at kunne identificere ens egne følelser og kunne udtrykke dem frit for at kunne være sammen med andre mennesker, og i det hele taget fungere som et menneske.

Sagt på en anden måde, hvis du konstant bliver ignoreret, negligere eller tysset ned eller måske ligefrem mødt med trusler eller eksplosive råb og raseri, når du eksempelvis udtrykker glæde, vrede eller ked af det hed, så vil følelsen til sidst blive oplevet som værende farlig. Og du vil gøre alt for at undgå at mærke og udtrykke følelsen. Du vil eksempelvis blive det søde, synlige eller usynlige barn og senere voksen der bruger forskellige strategier eller forsvar til at være til i verden på.
Du begynder måske helt ubevidst at isolere dig, undgå eller bevæge dig væk fra situationer der vækker følelser og ubehag indeni dig. Eller måske føler du dig ofte usikker og angst, anderledes og forkert eller bliver måske eksplosiv vred uden at vide hvorfor når du er sammen med andre mennesker.

Alt sammen ubevidste forsvar og ”overlevelsesstrategier” der er med til at du mister evnen til at være sammen med dig selv og andre følelsesmæssigt.

Man kan altså sige at ”den usynlige” følelsesmæssigt omsorgssvigt i vores opvækst kan være med til, at vi også som voksne kan have svært ved at fungere og indgå i nære følelsesmæssige relationer som er uhyre vigtigt for at kunne eksistere og i det hele taget fungerer som mennesker og have det godt i livet.

Det at turde og kunne knytte os, og turde at mærke og vise følelser og sårbarhed, når vi er sammen med andre mennesker er grundlaget for lykke. I det hele taget at du oplever at det er okay at være dig med de følelser du nu engang har uden at du laver dig om, når du er sammen med andre mennesker. Noget som ikke desto mindre, er et mega stort problem for mange, mange mennesker.

Kærlig hilsen Betina