HAR DU MODET TIL AT SE VIRKELIGHEDEN I ØJNENE?
Du har sikkert hørt sætningen ”sandheden vil sætte dig fri”, men alligevel lever de fleste mennesker et liv hvor de delvist eller helt – ubevidst eller bevidst – undgår eller benægter sandheden på grund af, at den er for smertefuld eller for ubærlig at se i øjnene. Vi er mennesker og vi undgår eller benægter sandheden, når den overvælder os eller bliver for ubærlig for os.
Hvis du eksempelvis voksede op med forældre der ikke var følelsesmæssigt tilgængelige for dig. Det kunne være ved at negligere dig eller tysse dig ned eller måske ligefrem at møde dig med trusler eller eksplosive råb, slag og raseri, når du viste glæde, vrede eller ked af det hed. Så blev du nødt til at udvikle en fantasi om deres ubetingede kærlighed til dig. En fantasi tilknytning om at have noget eller nogen som du i virkeligheden ikke havde. En fantasi tilknytning der hjælp dig til at undgå sandheden og de overvældende angstfyldte komplekse følelser/ den psykiske smerte og de ikke altid så ”pæne” følelser, sandheden om at din mor og/eller far ikke elskede dig ubetinget ville føre med sig. Alt sammen ubevidste forsvar og ”overlevelsesstrategier” du var nødt til at opretholde som barn, da du var fysisk afhængige af dine forældre.
En indre usandhed og en uærlighed overfor dig selv og andre som oftest ubevidst fortsætter ind i voksenlivet. En opbygning af indre løgne som bliver til et indre fængsel som forhindrer dig i ubevidst som voksen, at blive helt lykkelig, da du fortsætter med at undgå at se den smertefulde sandhed i øjnene og det ubærlige i at være et uelsket barn, som voksen.
En indre usandhed og en uærlighed og en opbygning af indre løgne overfor dig selv og andre der som oftest kommer ud ved forskellige former for selvdestruktiv eller destruktiv adfærd i voksenlivet, når du er sammen med andre mennesker. ”Han elsker mig og han kommer tilbage siger du måske om din kæreste som lige har fortalt dig at han ikke elsker dig mere og har fundet en anden kvinde”. Det kan også være du giver andre skylden for din egen selvdestruktivitet. ”Gruppen er uordentlig og han har et problem med vrede siger du højt selvom det er dig der er uordentlig og ikke tager ansvar for de komplekse følelser andre vækker indeni dig”. Måske kender du også til, efter du er blevet bevidst som voksen (måske efter et terapiforløb) at blive ved med at gå tilbage til brønd der er tom for at drikke vand, selvom du godt ved, at det vil være bedre for dig at gå hen til en brønd der er fyldt med vand. ”Min mor skal give mig omsorg og kærlighed – det jeg aldrig har fået fra hende – selvom du inderst inde godt ved, at det kan hun ikke pga. at hun er dybt traumatiseret og ikke er i stand til at elske sig selv og dermed andre”.
Selvdestruktiv eller destruktiv adfærd eller selvsabotage om du vil, der hænger uløseligt sammen med utryg tilknytning eller desorganiseret tilknytning og dermed tilknytningstraumer. Du higer desperat efter lindring og støtte i nutiden, men forsømmer at tage dig af det, det dybest set handler om. Virkeligheden og det at dine forældre ikke var i stand til at give dig ubetinget kærlighed og måske stadigvæk ikke er i stand til det og hvad det vækker af angst og komplekse følelser/ psykisk smerte og ikke altid så ”pæne” følelser at se denne dybeste sandhed i øjnene.
Vi undgår eller benægter den indre dybeste sandhed og dermed den indre dybeste ærlighed over for os selv og andre eller måske ligefrem sabotere vores mulighed for heling når det er er muligt, så fortid kan blive fortid og vi opnår derfor aldrig den frihed af fortiden der skal til for at blive lykkelige og have et godt liv.
Så er du modig? Har du modet til at se virkeligheden i øjnene selv om det kan vække angst og være frygtsomt at se de komplekse følelser/ den psykiske smerte og de ikke altid så ”pæne” følelser i øjnene som du måske længe har undgået eller skammet dig over? Lad os sammen tage hinanden i hånden og gøre det du frygter allermest, altså gøre det modsatte af hvad du plejer at gøre, altså se den dybeste sandhed i øjnene og lad os se hvad der sker?
Kærlig hilsen Betina